Reparationer

Gamle kurve, møbler, vugger og lignende er jo det rene guld! Men tidens tand kan jo godt gnave lidt i flettet - eller også kan kæledyr og lignende. Reparationer kan være løsningen. Der er bestemt ingen grund til at smide kurven eller møblet ud! Det kan jo også gøre ondt, hvis det er et arvestykke, som går flere generationer tilbage.

Du er altid velkommen til at kontakte mig for at få en vurdering af, om noget i flet - hvadenten det er i pil eller i peddigrør - kan repareres. Jeg giver et prisoverslag og er meget omhyggelig med at udbedre skaderne på dit kæreste eje, så det kan få liv påny og sprede glæde i mange år frem.

Gammel dukkevogn får ny hank

Dukkevogn1
Dukkevogn2
Dukkevogn3

Denne meget gamle dukkevogn blev fundet frem fra gemmerne på loftet. Ejerens søster, som i sin tid selv havde leget med den som barn, skulle til at være bedstemor. Oplagt at finde det gamle legetøj frem.  Det viste sig dog, at hanken var knækket. Jeg fik sat en ny hank på, som nok skal holde i mange år frem. Dukkevognen er flettet i peddigrør.

Ny hank til gammel kurv

Kurv uden hank

Jeg blev kontaktet af en herre på vegne af hans nabokone. Hun havde en elsket gammel kurv, hvor hanken var gået i stykker. Jeg fik sat en ny hank på og nu kan kurven bruges i mange år igen.

Den nye hank har en lysere farve, da kurven jo selvfølgelig har patina. Men det gør jo heller ikke noget at vise andre, at gamle kurve kan fikses i stedet for at smide dem ud.

Ny hank

Kontakt

Du er altid meget velkommen til at kontakte mig for at få en vurdering af, om reparation er en mulighed. Det er en rigtig god idé at sende flere billeder, hvor det ødelagte kan ses - gerne fra flere vinkler. Så vidt det er muligt ud fra billederne, kan jeg komme med et prisoverslag på det arbejde, der skal udføres. Sommetider er jeg nødt til at se kurven/møblet direkte, inden jeg kan vurdere tilstanden.

Jeg tager altid et depositum, når jeg tager en sådan opgave ind. Ved afhentning betales restbesløbet. Du kan sende billeder og skrive til mig på kontakt@monaspileflet.dk.

Nedenunder kan du se forskellige trin i arbejdet med at lave en kopi af en gammel vugge, der desværre var helt ormædt og stod ikke til at redde.

Scroll to Top