Monas Pileflet

Siden 2015 har jeg afholdt kurser i pileflet på forskellige aftenskoler i Vendsyssel. Jeg lægger stor vægt på, at der er tid til den enkelte deltager på mine kurser. Du kan læse mere om mig og min fletteerfaring her.

Jeg underviser både begyndere og øvede flettere. Alle er velkomne uanset niveau. Jeg mestrer ikke selv alle fletteteknikker, som findes. Derfor inviterer jeg også gerne gæsteundervisere, som afholder kurser i mit værksted. Her deltager jeg selv som kursist, så jeg kan blive dygtigere og undervise i teknikkerne sidenhen.

Min undervisning og kurser

Ønsker du at komme på flettekursus og lære at lave dine egne bæredygtige kurve, så er du kommet til det helt rigtige sted. Kurserne afholdes i mit eget værksted på en nedlagt landejendom i hjertet af Vendsyssel. Vi er omgivet af smuk natur. Du er velkommen til at gå en tur i haven, se min lille pilemark eller gå op på bakken, hvorfra du kan se ud over det halve af Vendsyssel.

Nyhedsbrev

Ønsker du at tilmelde dig mit nyhedsbrev, vil du modtage et nyhedsbrev ca. en gang om måneden. Her skriver jeg om, hvad der sker i mit værksted, om ledige pladser på kurser, særlige emner og meget mere. Du vil selvfølgelig kunne afmelde nyhedsbrevet igen, når du ønsker.

Photo by Nynne Pors

Kontakt

Jeg glæder mig til at høre fra dig og forhåbentlig modtage dig i mit eget værksted i de smukkeste landlige omgivelser mellem Mylund og Sterup. Du er altid velkommen til at skrive til mig på kontakt@monaspileflet.dk.

Scroll to Top